Efter at have checket ud af hotellet begav vi os ud for at købe ind til trekkingturen. Jysk havde anbefallet os et par tynde lange bukser og en tynd langærmet trøje mod myg om aftenen. Dette fandt vi i MBK som er en slags indenførs marked i mange etager. Kl. 2000 skulle vi med V.I.P. Bus til Maesot, og til vores store overraskelse, betød V.I.P. mere end at vores Air Condition virkede. Der var brede sæder, masser af benplads og en fremragende film på thai uden undertekster.
Trekkingtur!!!
Vi ankom til Maesot kl. 5 om morgenen og blev kørt til mr. Lars hus, hvor vi kunne sove et par ekstra timer. Da vi blev vækket skulle vi ud og se det lokale border marked, byen ligger op til Burmas grænse. Herefter kørte vi med lokal offentlig transport i fire timer op(syd) i bjergene til Umphang og til mr. T, hvor turen rigtig kunne begynde. Transporten var lidt trang, da de mente, at man da sagtens kunne være 17 på sådan en pickup med tag(se billede).
Næste morgen kørte vi sammen med 3 Kjøvenhavnersnuder og vores guide Solskind ned til en flod, hvor vi startede turen med lidt meget mild rafting. Turen var meget flot og vi fandt ud af, at Solskind kunne en hel del danske gloser. Herefter vandrede vi en 15 km til vores første stop ved en campingplads. Undervejs havde Solskind snittet et krus og en ske til hver af os i bambus.
Efter morgenmanden den efterfølgende dag, var det afsted til sydøstasiens største vandfald Tee Loi Su. Der var kun en halv times gang frem og tilbage, og det var uden rygsække så ingen ko på isen. Herefter forholdsvis nem trekking til landsbyen(200 indb.) Ko Tha. Meget mudret sted, med grise og andet animalsk rendende rundt i gaderne. Heldigvis kunne man købe Chang øl, så vi kunne sige farvel til øboerne.
Dagen efter havde Mathias det knap så godt som aftenen før, men der var ikke noget at gøre. Vores to guide førte os ud på turens hårdeste trek, som stort set kun gik enten op eller ned, hvilket er noget bøvl i mudder. Dagen afsluttedes med en times let gang frem og tilbage ud til "Twin Lakes" to søer ved siden af hinanden. Om aftenen sov vi ved en familie i en landsby på omkring 250 indb.
Med tømmermændende på afstand, var dagens 3 timers gang rimelig overkommelig til trods for at vi skulle over samme 900m høje bakke som dagen før. Herefter red vi elefant i to timer, hvilket var lidt længe på grund af stolens indretning. Det var til gengæld utroligt hvad det store dyr kunne komme op af. Efter dette begyndte hjemturen, hvilken minder meget om udturen. Her skal badet dog nævnes som en kærkommen mulighed.
torsdag den 16. august 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar