torsdag den 2. august 2007
d. 27/7
Da vi kom op i dag skyndte vi os at få bestilt billet til Koh Phangan hvor Full Moon Party bliver afholdt. Herefter var vi ved biografen for at bestille billetter til Harry Potter i IMax format. Showet blev dog aflyst, og vi besluttede os for at tage til en Thaiboksningskamp i stedet. Det var meget autentisk. Et meget snusket sted med faldefærdige tilskuerpladser bygget i træ og med cirkel form. Da vi kom ind og satte os kom der en lokal og bad os flytte. Senere fandt vi ud af at det var der de lokale stod og spillede på kæmperne (gambling er ulovligt i Thailand). Det var meget sjovt at opleve, men blev lidt kedeligt efter et par kampe. Det sjoveste var næsten den opvisningskamp der var lige inden hovedkampen. Herefter tog vi tilbage til hotellet og fik et par øl med nogle danskere og nogle bartendere.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar