torsdag den 16. august 2007

d. 5/8 2007

Vi blev hentet af taxa ved hotellet, hvorefter vi blev kørt til havnen. Her blev vi en time forsinket, ikke noget vi ikke har prøvet før. Endelig startede turen i en ældre speedbåd, hvor vi fik at vide vi skulle træde varsomt, fordi den var gammel. Ikke så betryggende i de meterhøje bølger, specielt ikke da vi blev fordelt ligeligt(efter vægt) i hver side af båden så den ikke vendte om på hovedet, når vi slog smut på bølgerne. Efter halvanden time ankom vi til øen Koh Tao (igen). Vi startede ved et stort koralrev, hvor der var mange arter fisk i forskellige farver, rigtig flot! Enkle fisk var ret nærgående, guiden fortalte det skyldtes, at de fleste turistture fodrede fiskene. Dette er dog en dårlig ide, da de så ikke spiser algerne på revet. Herefter blev vi transporteret til en strand, hvor vi spiste frokost. Næste og sidste stop var ved et udkigspunkt og en strand, hvor vi snorklede. Snorkelmuligheden var dog ikke helt så flotte som første sted. Til trods for vores tidligere vejledning var der alligevel en person der valgte at fodre fiskene med indholdet af sin mavesæk på sejlturen hjem.
Vores afbrændte hud havde det ikke just bedre efter vores færden i vandoverfladen. Vi fandt derfor en hyggelig lille reggaebar ved stranden, som lå inde med noget yderst effektiv smertestillende medicin. Det blev derefter en lang fødselsdag.

Ingen kommentarer: