fredag den 6. juli 2007
d. 5/7
I dag stod vi tidligt op, fik hurtigt ryddet op og checket ud. Benyttede os af en af de utallige taxa'er for at komme til lufthavnen lidt udenfor Bangkok. Vi landede i Hanoi(Vietnam) omkring klokken 14.00, hvorefter vi tog en minibus til centrum. Nok en gang var der banditter i farvandet(bandit idet at de har en bande). Man skulle næsten tro at de havde læst lonely planets advarsel om svindlere. Man tager den officielle minibus ind til Hanoi. Når man er inde i byen stiger en velklædt herre på bussen. Han taler rigtig godt engelsk(advarselslampe blinker som en gal). Han vil lige hjælpe chaufføren og høre hvor vi skal hen. Vi sagde at vi bare skulle af hvor de andre skulle af. Vi slap væk fra snyderne, men så ventede til gengæld en hær af små lømler der ville have os hen på deres hotel. Den ene fulgte faktisk efter os i 15 min. på sin vens scooter. Vi fandt dog et godt hotel. Forskellen på Hanoi og Bangkok er brugen på hårnet. Hold kæft de larmer meget...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar