Vi landede i Bangkok lufthavn omkring kl. 11 lokaltid, der var heldigvis ingen problemer med modtagelse af vores bagage. Hurtigt efter vi var kommet ud fra lufthavnen oplevede vi den store kulturforskel mellem Thailand og Danmark. Vi blevet nærmest overfaldet af en Thailænder som ville skaffe os et hotel, manden stod med en fin bog med billeder af forskellige hotelværelser. I den store forvirring valgte vi hurtigt at sige ja til et billigt hotel som hed Best Bangkok meget tæt på centrum.
Efter at være fundet til rette på hotellet tog vi ud for at spise og handle. DMI siger temperature mellem 25 og 30 grader hver dag, men luftfugtigheden på omkring 90 betyder at det er rimeligt råddent at stå uden Air Condition. Første punkt var derfor at finde et par sandaler til Kedde. Hotellet lå inde i nogle meget små gader. Det var derfor lidt stressende at gå rundt i starten, da man slet ikke kan orientere sig i så små snogede gader. Oven i det ser de fleste thai'er os som omvandrene pengeautomater, så man bliver konstant overfaldet med tilbud. Det er jo heller ikke fordi vi ligner hardcore backpackere. Tror godt man kunne se vi lige var stået af flyet. Der var i umildbar nærhed af hotellet ca. 60 indkøbcentre. Efter lidt tid lykkedes det at finde de meget ventede sandaler i en mandestørrelse (altså over størrelse 40).
Om aftenen ville vi i biografen for at slappe af. Vi havde kigget i lonely planet(rejsebogen) for at finde vej. Vi var dog ikke helt sikker på afstanden, og blev derfor overtalt til at tage turen med en túk túk(motorcykel med en kasse med to sæder bag på). Vi havde først sagt nej til overprisen og gået videre, men han fulgte efter og fortalte, at når han tog fat i sin trøje, betød det at han ville høre vores bud. Han bød sig selv ned i 20, og som de klassiske turister vi er, lod vi os overtale. Manden var klog, idet han så at vi ikke havde så mange brikker at flytte rundt på. Vi skulle derfor snydes og blev kørt til en lille butik, hvor han kendte ejeren. Her blev vi inviteret ind af en meget veltalende mand, men vi sagde nej. Både fordi der ikke var en biograf(man er vel lidt stædig), men også fordi vi kendte snydetricket. Vi gik bare væk derfra og slap for at betale, så hvem har nu en lang næse... var?
Vi fandt selv hen til området med de sindsygt store biografer og indkøbscentre, men måtte konstatere at alt lukkede kl. 9 eller 10, så vi måtte hjem og tidligt i seng efter et kort visit på internetcafe. På vejen hjem for vi vild, da vi stadig kun havde vores lonely planet kort, og måtte efter halvanden times vandren hyre en taxi.
tirsdag den 3. juli 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar